Controller
Har du erfaring med at strukturere, effektivisere og digitalisere administrative, økonomiske og finansielle processer samt interne kontroller?
RENT-koncernen består af en teknik division med el-installationsvirksomheden MULTI-TECH A/S (med døtre), der arbejder med alt indenfor el-installation, el-eftersyn og energioptimering til såvel private som erhverv. Koncernen og MULTI-TECH A/S bor i nyt hovedkontor i Kalundborg og har afdelinger i Sorø, Holbæk, Korsør, Højby og Hvalsø. Derudover indgår smedevirksomheden Asger G. Jørgensen A/S i koncernen, som udfører smede- og rørarbejde til fødevare- og medicinalindustrien, og har ligeledes hovedkontor i Kalundborg. I teknikdivisionen beskæftiges mere end 325 medarbejdere, heraf mere end 60 lærlinge. Koncernen har derudover ejerskab af en række selskaber med erhvervs- og boligudlejningsejendomme samt et selskab indenfor energioptimering.
RENT-koncernen har eksisteret siden 2005, er yderst velkonsolideret og ledes af 4 indehavere.
Om stillingen
Der er tale om en nyoprettet stilling, og den nye Controller skal, i tæt samarbejde med ledelsen, være med til at strukturere, effektivisere og digitalisere administrative, økonomiske og finansielle processer samt interne kontroller.
Der vil være fokus på
- Månedsrapportering
- Budgettering
- Implementering af regnskabsprincipper og koncernprocesser i datterselskaber
- Udarbejdelse af årsregnskaber
- ERP-system
- Leverandøraftaler
- Igangværende arbejde
- Kalkulationer og beregninger
- ESG/CSRD-processer og rapportering
Om dig
Vi leder efter en Controller med flere års bred erfaring – gerne fra en industriel virksomhed eller lignende. Vi forestiller os, at du har:
- Nogle års (hands on!) erfaring fra en lignende stilling
- Gerne baggrund fra revisionsbranchen
- Interesse for ESG/CSRD
- Et åbent og fleksibelt entreprenør-mindset
- Gode kommunikative færdigheder på alle niveauer
Er du klar til at tage næste skridt i din karriere? Så send dit CV hurtigst muligt, da vi behandler ansøgere løbende. Har du spørgsmål inden da, er du velkommen til at kontakte Peter Juul, Beierholm Rekruttering på mail pju@beierholm.dk.
- Beierholm rekruttering
- Økonomi & Bæredygtighed
- Lokationer
- København
Om Beierholm Rekruttering
Beierholm Rekruttering er et selvstændigt forretningsområde i Beierholm Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Vi gennemfører rekrutteringer for Beierholm og dets forretningsområder samt for Beierholms kunder og andre eksterne virksomheder.
På baggrund af dybdegående indsigt i små og mellemstore virksomheders livscyklus og den økonomiske agenda kan Beierholm Rekruttering tilbyde en unik tilgang til målrettede ansættelser.
Vi har samlet kompetencer med mere end 50 års executive search-erfaring, og denne rekrutteringsekspertise kombineres med en forståelse for virksomhedens behov for at sikre det rette match mellem kandidat og virksomhed.
Vi har opslåede stillinger her på siden, men derudover søger vi kontinuerligt til stillinger, der ikke er publiceret, hvorfor du både som kandidat og virksomhed gerne må connecte med os.
Controller
Har du erfaring med at strukturere, effektivisere og digitalisere administrative, økonomiske og finansielle processer samt interne kontroller?
Indlæser ansøgningsskema