Administrations- og regnskabsansvarlig
Central og indflydelsesrig rolle i krydsfeltet mellem økonomi og administration hos Tamtron A/S.
Vil du have en central rolle i krydsfeltet mellem økonomi og administration? Tamtron A/S søger en administrations- og regnskabsansvarlig, der skal bistå med den igangværende udvikling af virksomheden. Tamtron A/S er en del af Tamtron Group, som har hovedsæde i Finland og datterselskaber i flere europæiske lande.
Tamtron A/S er en førende leverandør af avancerede vejeløsninger, og er kendt for sine pålidelige, præcise og robuste vægte, der anvendes i en bred vifte af industrier, herunder byggeri, minedrift, landbrug, affaldshåndtering, havne, transport og logistik samt proces- og fremstillingsindustrier.
Om stillingen
Til at varetage virksomhedens administrative ansvar leder vi efter en administrations- og regnskabsansvarlig. Du får en central rolle i organisationen som tæt sparringspartner til virksomhedens direktør. Din vigtigste opgave er at sikre det økonomiske overblik, da du vil stå i spidsen for den forsatte udvikling og professionalisering af økonomifunktionen, herunder arbejdet med optimering af processer og arbejdsgange. Du kan se frem til følgende ansvarsområder og arbejdsopgaver:
- Finansbogholderi, herunder kreditor, debitor og lagerstyring
- Fakturering
- Moms
- Købsregistrering
- Rapportering
- Måneds- og årsafslutning
- Finansielle analyser
- Udarbejdelse af budgetter og budgetopfølgning
- HR-opgaver (løn, kontraktudarbejdelse, indkaldelse til mus-samtaler, planlægge sociale arrangementer mv.).
Om dig
For at få succes i rollen som administrations- og regnskabsansvarlig er det afgørende, at du har styr på såvel processer som økonomiske nøgletal. Struktur og handlekraft kendetegner din tilgang til dit arbejde, og du evner både at følge op og følge til dørs. Det er en fordel, hvis du kommer fra en lignende stilling, alternativt har du flere års erfaring som regnskabsassistent/økonomiansvarlig med lyst til bredere opgaver inden for økonomi og administration.
Du skal have lyst til at passe maskinrummet som administrations- og regnskabsansvarlig. Udover at stå i spidsen for virksomhedens økonomistyring, evner du at identificere og implementere procesforbedringer. Du udfordrer gerne eksisterende arbejdsgange og er udviklings- og optimeringsorienteret. Det er vigtigt, at du har erfaring med forskellige ERP-systemer. Kendskab til Uniconta, Economics eller Business Central er en fordel.
”Du viser vejen” er en del af din attitude, og som direktørens højrehånd forventes det, at du tager ejerskab, ansvar og er med til at sætte tonen i virksomheden.
Tamtron A/S tilbyder
Du vil få en selvstændig og indflydelsesrig rolle hos Tamtron A/S, som er en af de førende spillere indenfor sin branche. Hos Tamtron vil du opleve enestående muligheder for personlig og professionel vækst i en virksomhed med flad organisation, og hvor der alt efter kompetencer, også er mulighed for at forme din stilling.
Ansøgning
Hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker mere information, er du velkommen til at kontakte Rekrutteringskonsulent Minela Ogric på 50 59 68 28. Vi ønsker, at du kan tiltræde stillingen hurtigst muligt og evaluerer derfor ansøgninger løbende. Vent derfor ikke med at sende dit CV og evt. ansøgning. Vi ser frem til at høre fra dig og komme i gang med processen.
#LI-DNP
- Beierholm rekruttering
- Økonomi & Bæredygtighed
- Lokationer
- Risskov
- Ansættelsestype
- Fuldtid
Om Beierholm Rekruttering
Beierholm Rekruttering er et selvstændigt forretningsområde i Beierholm Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Vi gennemfører rekrutteringer for Beierholm og dets forretningsområder samt for Beierholms kunder og andre eksterne virksomheder.
På baggrund af dybdegående indsigt i små og mellemstore virksomheders livscyklus og den økonomiske agenda kan Beierholm Rekruttering tilbyde en unik tilgang til målrettede ansættelser.
Vi har samlet kompetencer med mere end 50 års executive search-erfaring, og denne rekrutteringsekspertise kombineres med en forståelse for virksomhedens behov for at sikre det rette match mellem kandidat og virksomhed.
Vi har opslåede stillinger her på siden, men derudover søger vi kontinuerligt til stillinger, der ikke er publiceret, hvorfor du både som kandidat og virksomhed gerne må connecte med os.
Administrations- og regnskabsansvarlig
Central og indflydelsesrig rolle i krydsfeltet mellem økonomi og administration hos Tamtron A/S.
Indlæser ansøgningsskema