Kundevejleder- og koordinator til Bambusa DK
Stilling med fokus på kundeservice og koordinering. Bliv bindeleddet, der sikrer professionelle og personlige kundeoplevelser.

Har du lyst til at arbejde med kundekontakt, koordinering og service i en virksomhed, der gør en forskel for foreningslivet? Hos Bambusa DK søger vi en kundevejleder- og koordinator, der kan sikre, at vores kunder får en professionel og personlig oplevelse.
Om stillingen
Du bliver en del af det danske Bambusa-team i Vejle, som består af fem engagerede kolleger. Som kundevejleder- og koordinator er du den første stemme, kunderne møder, når de ringer ind. Du vil komme til at tale med alt fra klubledere, trænere og frivillige ildsjæle i foreningslivet til lærere og skoleklasser, der ønsker at skabe gode rammer for sport, aktiviteter og fællesskab.
Rollen er alsidig og kræver, at du kan holde overblik, prioritere og tage ansvar for dine egne opgaver. Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:
- Besvare telefonopkald og mails fra kunder
- Håndtere ordreoprettelser og kundeservice
- Opfølgning på leads og eksisterende kunder (klubber og foreninger)
- Dokumentation og opdatering i CRM (HubSpot)
- Opsøgende kontakt til mindre klubber og grupper
- Koordinering af leveringer og praktiske spørgsmål
- Bidrage til et godt samarbejde i teamet og vidensdele med kolleger
Om dig
Vejen til rollen kan være mangeartet, og der lægges ikke vægt på én bestemt uddannelsesbaggrund. Det vigtigste er, at du har solid erfaring med kundeservice eller koordinering og trives med at skabe gode relationer.
Du har desuden flair for IT og er vant til at arbejde i digitale værktøjer som Google Workspace og kan navigere i CRM-systemer. Du taler både dansk og engelsk, har en god arbejdsmoral og lyst til at gøre en forskel. Rollen kræver fleksibilitet og evnen til at håndtere en hverdag med mange kontaktpunkter. Som person tager du ansvar, prioritere opgaver og evner at arbejde selvstændigt. Det er vigtigt at du er god til at bygge relationer til kunderne og får fulgt opgaverne til dørs.
Har du interesse for sport eller kendskab til foreningslivet, er det et stort plus, da det giver dig en naturlig forståelse for kunder og koncept.
Bambusa tilbyder
Hos Bambusa bliver du en del af et team, der er kendt for godt humør, hjælpsomhed og en kultur, hvor høj faglighed og engagement går hånd i hånd. Bambusa værdsætter samarbejde og vidensdeling, og du vil opleve en arbejdsplads med plads til udvikling og fællesskab. Som en del af Bambusa får du desuden en række attraktive personalegoder:
- En attraktiv frokostordning.
- Pension og sundhedsforsikring
- Rabat på Bambusas kvalitetsprodukter.
- Et årligt kick-off i Norge, hvor hele organisationen samles til inspiration og fællesskab.
Ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen eller ønsker mere information, er du velkommen til at kontakte Signe Ravn fra Beierholm Rekruttering på 87 32 57 94 eller sih@beierholm.dk. Vi ønsker, at du kan tiltræde stillingen hurtigst muligt og evaluerer ansøgninger løbende.
Vi ser frem til at høre fra dig.
#LI-DNP
- Beierholm rekruttering
- Salg & Marketing
- Lokationer
- Vejle
Om Beierholm Rekruttering
Beierholm Rekruttering er et selvstændigt forretningsområde i Beierholm Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Vi gennemfører rekrutteringer for Beierholm og dets forretningsområder samt for Beierholms kunder og andre eksterne virksomheder.
På baggrund af dybdegående indsigt i små og mellemstore virksomheders livscyklus og den økonomiske agenda kan Beierholm Rekruttering tilbyde en unik tilgang til målrettede ansættelser.
Vi har samlet kompetencer med mere end 50 års executive search-erfaring, og denne rekrutteringsekspertise kombineres med en forståelse for virksomhedens behov for at sikre det rette match mellem kandidat og virksomhed.
Vi har opslåede stillinger her på siden, men derudover søger vi kontinuerligt til stillinger, der ikke er publiceret, hvorfor du både som kandidat og virksomhed gerne må connecte med os.