Lønbogholder til NRGi
Unik stilling med ansvar, faglig tyngde og reel indflydelse på, hvordan lønfunktionen videreudvikles i et komplekst set‑up.

Vil du arbejde et sted, hvor løn er både vigtig, synlig og i konstant udvikling? Hos NRGi er der nu mulighed for at blive lønbogholder i en koncern, hvor kompleksitet og forbedringsmuligheder går hånd i hånd, og hvor du får indflydelse på, hvordan lønfunktionen udvikler sig.
NRGi er et forsyningsselskab ejet af 235.000 andelshavere og består af ca. 1.725 medarbejdere. Som koncern arbejder NRGi på tværs af hele værdikæden inden for elektrificering og grøn omstilling, hvor både faglighed og stærke fællesskaber driver udviklingen.
Om stillingen
Lønfunktionen hos NRGi er en del af People & Culture og arbejder tæt sammen med Økonomi. Teamet består af 5 medarbejdere som håndterer løn for både timelønnede og funktionærer, hvor de timelønnede elektrikere udgør den største og mest komplekse medarbejdergruppe på grund af overenskomster og lokalaftaler. Lessor Løn (cloud) er det primære system, og som lønbogholder bliver du en del af et team, der arbejder bredt med løn, refusioner, controlling og support. Samtidig får du en central rolle i at styrke og videreudvikle lønfunktionen på tværs af koncernen.
Dine primære arbejdsopgaver i rollen er:
Gennemføre løn for både timelønnede og funktionærer inkl. kontrol, validering og indberetninger
Sikre korrekt håndtering af E-indkomst, pension, feriepenge, refusioner og øvrige myndighedskrav
Bogføring og kontoafstemninger samt løbende kvalitetssikring af data
Vedligeholde medarbejderdata og understøtte ledere og HR med korrekt løninput
Bidrage til forbedringer og optimering af lønprocesser på tværs af koncernen
Lønerfaren og systemstærk profil
Du kommer med erfaring med løn og er vant til at arbejde i et større set‑up med både timeløn og funktionærløn. Det er en fordel, hvis du har kendskab til overenskomster og lokalaftaler, gerne inden for de tekniske fag, og føler dig tryg i at navigere i komplekse datagrundlag.
Det er desuden vigtigt, at du er systemstærk, og vant til at arbejde i lønsystemer. Kendskab til Lessor er en fordel, men din nysgerrighed og erfaring med komplekse lønflows er mindst lige så vigtig.
Derudover forventes rutine i afstemning, bogføring, E‑indkomst og refusioner samt en generel økonomisk forståelse, så du kan indgå naturligt i samarbejdet med økonomiafdelingen.
Da lønfunktionen arbejder på tværs af flere systemer, er det en fordel, hvis du har erfaring med platforme som Business Central, Outlook, Power BI og Excel.
En holdspiller med fokus på de gode løsninger
Som person trives du i et miljø, hvor teamet løfter i flok, og hvor man sætter pris på jordnærhed og pragmatiske løsninger. Du er ansvarsfuld i din tilgang og har øje for både detaljer og deadlines. Samtidig er du en holdspiller, der prioriterer både det faglige og sociale samt gerne deler viden med kollegerne. Rollen passer særligt godt til én, der kan lide tempo i hverdagen, motiveres af at arbejde både med kerneopgaven løn- og med relaterede økonomi- og bogføringsopgaver.
NRGi A/S tilbyder
Du bliver en del af et lønteam med et stærkt fagligt fællesskab, hvor sparring og videndeling er en naturlig del af hverdagen. Tonen er åben, direkte og respektfuld og du får mulighed for at blive en del af et hold der brænder for deres fag.
NRGi tilbyder løn efter kvalifikationer, en attraktiv pensionsordning, sundhedsforsikring, kantineordning og gode personalefordele. Via koncernens aktive personaleforening får man adgang til en række kulturelle og sociale arrangementer.
Du bliver desuden en del af en organisation, hvor fællesskab, ordentlighed og udvikling vægtes højt og hvor du får mulighed for at præge en lønfunktion i udvikling.
Ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen eller ønsker mere information, er du velkommen til at kontakte Signe Ravn fra Beierholm Rekruttering på 87 32 57 94. Vi ønsker, at du kan tiltræde stillingen hurtigst muligt og evaluerer ansøgninger løbende så vent ikke med at sende dit CV og evt. ansøgning.
Vi ser frem til at høre fra dig og komme i gang med processen.
- Beierholm rekruttering
- Økonomi & Bæredygtighed
- Lokationer
- Aarhus N
Om Beierholm Rekruttering
Beierholm Rekruttering er et selvstændigt forretningsområde i Beierholm Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Vi gennemfører rekrutteringer for Beierholm og dets forretningsområder samt for Beierholms kunder og andre eksterne virksomheder.
På baggrund af dybdegående indsigt i små og mellemstore virksomheders livscyklus og den økonomiske agenda kan Beierholm Rekruttering tilbyde en unik tilgang til målrettede ansættelser.
Vi har samlet kompetencer med mere end 50 års executive search-erfaring, og denne rekrutteringsekspertise kombineres med en forståelse for virksomhedens behov for at sikre det rette match mellem kandidat og virksomhed.
Vi har opslåede stillinger her på siden, men derudover søger vi kontinuerligt til stillinger, der ikke er publiceret, hvorfor du både som kandidat og virksomhed gerne må connecte med os.