Økonomimedarbejder til Tvedemose Økologi
Selvstændig bogholder med bred erfaring, til familieejet virksomhed.

Virksomheden
På det smukke Sydsjælland, midt mellem Næstved, Vordingborg og Præstø, finder du Danmarks førende svampeproducent, Tvedemose der økologisk dyrker champignon og specialsvampe. Indehaverne er i dag tredje og fjerde generation der sammen med 70 fastansatte og nogenlunde det samme antal ungarbejdere dyrker omkring 2500 tons af de delikate svampe årligt,
Stillingen
Som led i en udvikling af økonomistyring og administration har Tvedemose besluttet at oprette en ny stilling som økonomimedarbejder der sammen med ejeren og revisor skal være med til at sikre at Tvedemose fortsætter en positiv udvikling. Målet er en effektiv og stærk administration og en økonomifunktion der kan leve op til fremtidens krav. Der er tale om en meget bred stilling der arbejder både med etablering af struktur og processer og med hænderne i de praktiske daglige rutiner, de vigtigste opgaver er:
Debitor- og kreditorbogholderi
Afstemninger, periodiseringer og hensættelser
Måneds-, kvartals- og årsregnskaber
Betalinger
Moms
Likviditetsoversigter
Budget samt analyser på budgetafvigelser
Support til og sparring med ledelsen, driften og det kommercielle område.
Kandidaten
Vi leder efter en kandidat med bred erfaring fra en lignende stilling gerne fra en virksomhed med en lignende profil, der lægges vægt på følgende personlige egenskaber:
Fleksibel, positiv og løsningsorienteret, gør det der skal til
God til formidling og sparring,
Stabil, rolig og pragmatisk
Praktisk
Stillingen er fuld tid, 37 timer om ugen,
Løn efter kvalifikationer
- Beierholm rekruttering
- Økonomi & Bæredygtighed
- Lokationer
- Sydsjælland
Om Beierholm Rekruttering
Beierholm Rekruttering er et selvstændigt forretningsområde i Beierholm Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Vi gennemfører rekrutteringer for Beierholm og dets forretningsområder samt for Beierholms kunder og andre eksterne virksomheder.
På baggrund af dybdegående indsigt i små og mellemstore virksomheders livscyklus og den økonomiske agenda kan Beierholm Rekruttering tilbyde en unik tilgang til målrettede ansættelser.
Vi har samlet kompetencer med mere end 50 års executive search-erfaring, og denne rekrutteringsekspertise kombineres med en forståelse for virksomhedens behov for at sikre det rette match mellem kandidat og virksomhed.
Vi har opslåede stillinger her på siden, men derudover søger vi kontinuerligt til stillinger, der ikke er publiceret, hvorfor du både som kandidat og virksomhed gerne må connecte med os.